Projekter
VeteranHaven råder over et stort grønt område på 2 ha, som vi kalder Haven.
Haven bygges langsomt op med planter, bygninger og andre ting, der kan opleves og bruges.
Gennem årene er der kommet bure til dyrene, sheltre, bænke og forskellige bygninger.
Vi er altid i gang med både store og små projekter. Projekter, der i høj grad er inspireret af deltagernes evner og lyst.
Hvilke projekter?
Nogle af vores deltagere har fx restaureret en gammel ladvogn. Andre har reddet fuglebrætter fra genbrugspladsen ved at give dem en gang maling.
Andre har været med til at bygge havens bygninger og skabe andre dele af haven.
Vi har større projekter i gang, som vi søger midler til at fuldføre.
Endelig har vi ønskeprojekter, vi håber en dag at kunne komme i gang med, når vi har økonomiske ressourcer til det.