RSV Logo

Derfor blev VeteranHaven til – Renés historie

René Pamperin er krigsveteran med diagnosen Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD).Han tog i 2013 initiativ til foreningen VeteranHaven.

René fortæller:

Jeg var major i hæren og chef i Helmand i Afghanistan.

I et år i træk, var jeg i krig. Jeg var i et konstant højt alarmberedskab og udsat for et vedvarende stressniveau, der sled på krop og sjæl. Jeg har set meget død og ødelæggelse, har oplevet mange grimme ting, og har fået mange ar på sjælen.

Jeg blev slidt op og fik siden hen PTSD.

Jeg erkendte hurtigt, at jeg ikke selv kunne løse mine problemer, og søgte hjælp til at blive "et helt menneske" igen. Men hvad så bagefter?

Haven lindrer

Løsningen for mig er naturen og haven.

Jeg har noget at stå op til hver morgen, kroppen bliver brugt, jeg skal være kreativ og får genoptrænet min hjerne.

I haven føler jeg mig tryg, sikker og afslappet. Jeg bestemmer selv hvad jeg vil lave, og hvordan jeg vil løse udfordringen, og tager altid udgangspunkt i, hvordan jeg har det den pågældende dag. Det hele sker i mit eget tempo, uden fast arbejdstid og uden deadlines - det er den rummelighed, folk som mig har brug for.

De negative tanker om sygdom forsvinder, jeg får ro i sindet, og har ikke længere selvdestruktive tanker. Nu sover jeg godt om natten, og tager ikke længere sovemedicin.

Den effekt ønsker jeg at dele med andre.

 

Jeg startede projektet som en hjælp til mig selv, og nu hjælper jeg andre. Det er dét vores projekt, VeteranHaven, handler om!

 

 

Veteranhaven  |  Brovej 13b, Slots Bjergby   |   4200 Slagelse  |  Tlf. Nr.: (+45) 52 40 04 55  |  E-mail: administration@veteranhaven.dk |  CVR-nr.: 34746567  |