Alle er velkomne
Haven kan bruges af alle til haveterapi, naturoplevelser, deltagelse i arbejdsprojekter og fælleskab.
Pårørende er velkomne
VeteranHaven er for alle veteraner og deres pårørende. Du behøver derfor ikke have PTSD eller andre skader for at gøre brug af haven og foreningen.
Ikke kun for krigsveteraner
Selvom foreningen er startet af veteraner, der har været i krig, ved vi, der er mange måder at være veteran og såret på.
Skolelæreren, der er gået ned med stress, den unge mand med en dårlig opvækst eller håndværkeren, der har kæmpet mod kræften, er også en slags veteraner, der har brug for lindring.
Derfor er vi åbne for alle, der kan bruge os.