Frøpakkekalenderkonkurrencestatus

Hvor har I alle taget godt imod konkurrencen og den er lige startet. Tak til Persille for det flotte initiativ og tak til alle jer der støtter op om sagen. Det er spændende at følge dag, for dag.

På under et døgn er der rullet 31.000 kr ind til VeteranHaven som får alt overskud fra årets frøpakkekalender.

Alle kan være med og over 300 folk vinder en mega fed præmie hvis de overfører minimum 2 kr. til Veteranhaven på MobilePay 46400.

Vigtigt: skriv dit tlf nr som kommentar til overførslen!

En frøpakkekalender indeholder 24 frøsorter og der er alt fra frø til køkkenhaven, prydhaven, sommerengen, vejrabatten, altanen, ungernes børnehave, byhaven eller det lokale plejehjem.

Fordi alle skal have mulighed for at deltage, er prisen sat til 2 kr, men der er da ingen skam i at overføre en tyver eller hvad man ellers lige har lyst til.

Veteranhaven og jeg er pænt imponerede og vi vil ærlig talt gerne en smut ind hos Go'morgen Og Go'aften Danmark og få en snak om det.

På billedet ses et par af Veteranhavens dværghøns, de er også pænt overraskede.

Tak til ALLE bidragsydere!

SÅ GÅR DET LØS!
Vil du vinde en frøpakkekalender med 24 forskellige slags frø i, eller en af de mange andre fede bæredygtige, grønne præmier i årets fedeste konkurrence? Så har du chancen lige nu og her: 

Ved at overføre minimum 2 kr. til VeteranHaven, deltager du i lodtrækningen. Du må hjertens gerne overføre mere end 2 kr, men det øger ikke dine vinderchancer. Til gengæld giver det bingo på karmakontoen og så får du til og med en god smag i munden. Minimumsgrænsen er 2 kr, fordi jeg mener at alle skal have mulighed for at deltage og vinde en fed frøpakkekalender.

Du overfører dit valgte beløb til Veteranhaven på MobilePay: 46400
VIGTIGT!: Du skal skrive dit tlf nr som besked ved overførslen, så vi kan skrive til dig når du har vundet!

Har du ikke MobilePay? Så fortvivl ej, du kan sagtens deltage alligevel via alm. Bankoverførsel.
Reg. Nr.: 1551 konto: 112 89 509
Husk at skrive dit tlf nr så vi kan kontakte dig!

Konkurrencen er godkendt af indsamlingsnævnet og har intet at gøre med sociale medier. Man kan deltage til og med d. 15/11 hvorefter alle vindere vil få besked.
VeteranHaven er en socialøkonomisk forening for veteraner og deres pårørende, alt overskud fra konkurrencen går til deres videre virke, da jeg mener det er vigtigt ikke bare at vi dyrker haver på en ordentlig og værdig måde, men også mennesker. Især dem der har gjort deres for at passe godt på os.

Du skal være meget velkommen til at dele dette opslags så flere folk får det at se.

Vil du være med til at sikre at 10 veteranfamilier får en god jul?
Julen en tid til at være sammen og glædes, men for nogle veteranfamilier (og andre) er en almindelig juleaften, med alt hvad dertil hører ikke en selvfølgelighed. Det kan have svært at finde økonomi til en rigtig juleaften med god mad og gaver til børnene.
For to år tog to af VeteranHavens brugere initiativ til at samle ind til, at hjælpe 6 veteranfamilier med at få en god juleaften, sammen med deres børn. Det samme gjorde vi i 2018 hvor ligeledes 6 veteranfamilier fik hjælp, og alle I søde mennesker derude, sammen med nogle gode erhvervsdrivende, var med til at hjælpe os veteraner med at hjælpe andre veteraner.
Veteraner er et stolt folkefærd og beder ikke om hjælp, derfor sker udpegningen af de veteranfamilier der har størst behov for hjælp, i et samarbejde med Veterancenterets socialrådgivere og opsøgende medarbejdere, med fuld diskretion og anonymitet, i god tid før juleaften.
I år vil vi gerne forsøge at hjælpe 10 veteranfamilier, men vi har brug for din hjælp. Vi har allerede fået tilsagn om 2.000 kr., fra forsikringsselskabet Aros, og veteran Anders Boserup, fra Studenterbolaget, og hans gode netværk, der også var en kæmpe støtte sidste år, vil også gerne hjælpe igen i år.
Men vi har brug for alt den støtte vi kan få, og hvis du har lyst til at hjælpe os veteraner, med at sikre at ti veteranfamilier også kan få en god juleaften, kan du indbetale et beløb på vores MobilePay nr.: 46 400, mærkes "veteran jul" eller på vores bankkonto nummer: Reg. nr.: 1551 konto nr.: 112 89 509, mærkes ligeledes "veteran jul".
På forhånd tak fra alle os til alle jer.
"Når du ser hvor meget det glæder andre - fyldes du med en indre varme og bliver selv helt rørt – det er det der gør det hele værd".

I tirsdags havde vi besøg af den dejlig ildsjæl Persille. Persille har taget et super initiativ i en konkurrence hvor du kan vinde en frø pakkekalender, med 24 forskellige frøposer, én til hver dag i december.

Konkurrencen starter her på fredag den 1 november og kører frem til den 15 november. Du kan deltage ved at indbetale fra 2 kr. (men gerne mere ho,ho,ho.) via MobilePay så er du med i konkurrencen. Og der er 300 stk. frø kalendere på højkant samt yderligere 30 præmier med alt fra økologiske fremstillet spise redskaber, spirekasser, m.v. Og tænk engang i år har Pesille valgt at støtten skal gå til os her i VeteranHaven!!! Er vi ikke bare nogle heldige kartofler? I kan følge med her på Pesilles facebookside "Persillers hjemmedyrk" hvor I også kan læse meget mere om det store arbejde Persille gør for at hjælpe andre, samt mange andre gode og inspirerende ting. Siden er absolut et besøg værd. Vi vil også give opdatering her på siden fra på fredag og under hele konkurrencen. Håber I har lyst til at følge med og meget gerne deltage i konkurrencen fra på fredag, der er mange gode frøposer imellem kan jeg love.

https://www.facebook.com/persilleshjemmedyrk/?__tn__=kCH-R&eid=ARDn_uI8ZiOUjdJkm2cxnitAabwQ-d93BTKtc5KSHxaTQPn8sDiJRTu346EgSMsn0KXtLm7aIlqHVWEh&hc_ref=ARTbJZqZFznp2OJ7dH1F3FX61NyybtMdVdb_TGSed0IZieGST--07iYWB4ppwH89cPI&fref=nf&__xts__[0]=68.ARCDlchKUh6QIcRXnLErxNX1cII1ditRuIGXfkeHQ17h2gHGV9zl-UvXPXGJK8BXDFyhJwHew_BOv6U1fF0ug0hnkTi-O2p2Gj0xHx7Sz8gP4Ms7MQimtNYrWiZFSF__lUzZn85vJciYBZ7NzV6mSTlNv0OuUt9e5IY5If0UwThdiO9tOK-WiUklFdcZEQ8YjH1PykAXGfhWTeP5E3n6Spw9L9svaVL7__GxXbPna_BN7gFFWLwD7b03r80Kw_lg1bGmxZ-8Fc_amiUl6uJPuJfAuCFZaCTIYoZSqwxPtEUtpoA0CReFpP34M4-wBecmjTO9S5mL3yQlwk0a1JOPzyqmxhgSpIbpG9tZjP76qnsEvkz5scjS6H8SC6UZ-3dmIZvPJEx9TZ9exEyOLO3iovtJf0ky1U7wudo9PDzDhLkIlbLQj8VskbV9wc6E4ypoGpapZ9fWbUIorCh5ZezY95e3oFOuByxGgxxHZqVkhDeeQ8rKmqGwyFwY

Ekstraordinær generalforsamling 22 oktober 

Så fik vi gennemført vores ekstraordinære generalforsamling her i VeteranHaven, og kan byde velkommen til en ny veteran i bestyrelsen. Velkommen til Jette Albinus, der har en god viden om veteraner med i rygsækken. Som tidligere chef for Veterancenteret i Ringsted, har Jette haft vores udfordringer, som såret soldater, tæt inde på livet. Jette er samtidig et menneske jeg personligt sætter meget højt. Jette kan bidrage med en god støtte, ikke mindst som den person Jette er, men også med en stor viden, som alle vores bruger kan få gavn af i rejsen tilbage til livet. Endnu et dejligt menneske, med hjertet på det rette sted, og gode kvaliteter, er blevet en del af vores allesammens VeteranHave. Et stort velkommen til dig Jette.
Ved konstituering byttede Ann Sibbern og Steen Stensen pladser i bestyrelsen. Således er Steen nu ny næstformand og medlem af forretningsudvalget, mens Ann fortsætter som almindeligt bestyrelsesmedlem. Tak til Steen for du vil bruge endnu mere af din tid i Veteranhaven og tak til Ann for de mange timer du allerede har lagt i Veteranhaven . Du slipper ikke, vi skal nok find nye opgaver til dig 

 

Veteranhaven  |  Brovej 13, Slots Bjergby   |   4200 Slagelse  |  Tlf. Nr.: (+45) 28 94 12 01  |  E-mail: kontakt@veteranhaven.dk  |  CVR-nr.: 34746567  |