Veteraner

 

TrthedBaggrund og ide

Jeg var major i hæren og chef i Helmand i Afghanistan. I et år i træk, var jeg i krig. Jeg var i et konstant højt alarmberedskab og udsat for et vedvarende stressniveau, der sled på krop og sjæl. Jeg har set meget død og ødelæggelse, har oplevet mange grimme ting, og har fået mange ar på sjælen. Jeg har fået diagnosen Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD).

Jeg erkendte hurtigt, at jeg ikke selv kunne løse mine problemer, og søgte hjælp til at blive "et helt menneske" igen.

Jeg har været igennem et langt behandlingsforløb, hos læger, psykologer, psykiater m.fl. Har du PTSD, eller fået et handicap? Har du brug for tale om dine oplevelser og problemer? Her er psykologen den bedste hjælp. Føler du dig trist, modløs, opfarende og ikke kan overskue dagligdagens udfordringer? Så har du måske brug for hjælp i form af medicin og her er en psykiater den bedste hjælp for os. 

 

Hvad så bagefter?

Mange af os med PTSD eller et fysisk handicap mangler indhold i vores liv. Vi isolerer os, er ensomme, har svært ved at finde ro, har søvn problemer, mangler selvtillid og bliver ofte misforstået og mistænkeliggjort.

Løsningen for mig er naturen og haven. Jeg har noget at stå op til hver morgen, kroppen bliver brugt, jeg skal være kreativ og får genoptrænet min hjerne. I haven føler jeg mig tryg, sikker og afslappet. Jeg bestemmer selv hvad jeg vil lave, og hvordan jeg vil løse udfordringen, og tager altid udgangspunkt i, hvordan jeg har det den pågældende dag. Det hele sker i mit eget tempo, uden fast arbejdstid og uden deadlines - det er den rummelighed vi har brug for. 

Jeg skaber noget jeg kan være stolt af, som giver mig selvtillid, indhold og mening med livet. Derfor er arbejdet i haven godt for mit helbred. De negative tanker om sygdom forsvinder, jeg får ro i sindet, og har ikke længere selvdestruktive tanker. Nu sover jeg godt om natten, og tager ikke længere sovemedicin.

Jeg kender ingen andre metoder til at stresse så godt af, og bygge mig selv op, som det at være ude i haven og bruge mig selv. Den effekt ønsker jeg at dele med dig. Jeg startede projektet som en hjælp til mig selv, og nu er jeg klar til at hjælpe dig. Det er det VeteranHaven handler om!

Ring til mig på 2894 1201 eller skriv en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. så laver vi en aftale om du kan komme på besøg og se om det er noget for dig.

 

Formål

VeteranerVeteranHavens vigtigste formål er at skabe indhold i dit liv, i et miljø af rummelighed, baseret på værdier som ærlighed, tillid og forståelse, omsorg og støtte fra varme og engagerede mennesker. Arbejdet og fællesskabet i VeteranHaven skal give dig en vej tilbage til livet.

Vi er et supplement til det etablerede behandlingssystem og bygger på frivillighed. Det er et gratis og permanent tilbud til dig!

Foreningen er startet af veteraner fra forsvaret, politiet, beredskabsstyrelsen og humanitære organisationer, der har været udsendt i internationalt arbejde for Danmark samt deres pårørende.

Sammen skal vi opbygge en have der mætter sanserne, giver ro til fordybelse og danner rammen for aktiviteter og samvær med andre. Det er processen, der er i centrum - haven er blot midlet og metoden.

 

 

Husk VeteranHaven er for alle veteraner og deres pårørende, du behøver ikke have PTSD eller være fysisk skadeet for at gøre brug af vores tilbud!

Veteranhaven  |  Brovej 13, Slots Bjergby   |   4200 Slagelse  |  Tlf. Nr.: (+45) 28 94 12 01  |  E-mail: kontakt@veteranhaven.dk  |  CVR-nr.: 34746567  |